Praktikstedsbeskrivelse for Flauenskjold Landsbyordning.

 

Sidst opdateret

Januar 2011 

Navn

Flauenskjold Landsbyordning

Praktikområde:

Normal

Lovgrundlag:

Folkeskoleloven

Aldersgruppe

3 – 14 år

Type

Landsbyordning. (SFO med tilhørende børnehave)

Adresse

Ingeborg Skeels Vej 31

Flauenskjold

9330 Dronninglund

Tlf. 99455781

Leder

Jens Christian Jensen

Mailadresse

Jens.Christian.Jensen@99454545.dk

Internet

www.landsbyordningen-flauenskjold.dk er vores adresse på nettet. Siden er lige startet og under opbygning.

Praktiktype:

Øvelsespraktik

Ja

1. Lønnede

Ja

2. Lønnede

Ja

Normeringsforhold:

Timetildeling efter børnetal.

Landsbyordningen er normeret til 57,5 børnehave- og 72 SFO-børn + 20 klubpladser. Personalenormeringen er omregnet 13,85 fuldtidsansatte.

Fysiske rammer:

Solsikken, Aalborgvej 610. En ældre villa indrettet til børnehave. Her har vi ca. 30 børn i alderen 3 – 5 år. Velindrettet, attraktiv legeplads i den gamle have.

Fritidscenteret, Ingeborg Skeels Vej 31. Her har vi ca. 100 børn i alderen 5 – 14 år. Funktionsopdelt med værksteder. Stor legeplads med talrige muligheder, samt flere gode udflugtsmål i nærområdet.
Flauenskjold skole, Ingeborg Skeelsvej 44. Skolen har 140 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse. Landsbyordningen kan i et vist omfang benytte skolens fasiliteter.

Praktikstedets pædagogiske profil:

Vi lægger vægt på, at landsbyordningen skal være et trygt sted, hvor der drages omsorg for det enkelte barn. Børn har brug for voksne, der viser dem hjertelig omsorg og interesse. Voksne, der involverer og engagerer sig, og som giver sig tid til at lytte til børnene. Sådan nogle voksne bestræber vi os på at være.Vi vægter legen højt. Vi laver aktivitetstilbud, der er så spændende og varieret som muligt og passende til børnenes alder. Vi synes det er vigtigt, at alle børn får succes-oplevelser. Der er altid noget, man er god til – man skal bare lige finde ud af, hvad det er.

Fritidshjemmet:

For tiden er det et problem at børn generelt rører sig for lidt, fordi de ofte fristes af stillesiddende aktiviteter foran computer og tv. Vi vil derfor gerne være et sted, hvor vi tilbyder vores børn mange alternative udfordrende muligheder for fysisk udfoldelse og bevægelse. På vores legeplads, som vi hele tiden forsøger at forbedre med nye og udfordrende legemuligheder, har vi for nylig fået lavet et nyt lege og klatreområde. Udover at skabe omgivelser der appellerer til fysisk udfoldelse og leg, vægter vi også idrætsaktiviteter og udeliv meget højt. Eksempelvis bliver der spillet rigtigt meget bordtennis, badminton, hockey, fodbold, rundbold osv. på vores institution. Da vi har nogle rigtigt gode faciliteter udendørs, og vi samtidig er så heldige at have byens idrætshal til rådighed rigtig mange timer om ugen, har vi rig mulighed for at tilgodese behovet for leg og bevægelse, både sommer og vinter. Som nævnt har vi nogle gode faciliteter lige omkring vores institution, men derudover har vi også et område med skov og en åben plads som vi kalder ”25 øren”. Dette område bruger vi blandt andet til at lege ”cowboy – indianere”, gemmelege og til rollespil. I udkanten af byen ligger der også et par søer, hvor vi fanger haletudser og salamandere, fisker og sejler med vores hjemmelavede både. Ved siden af byens idrætshal og boldbaner, der som nævnt også bruges flittigt, ligger der en rulleskøjterampe og en hockeybane. Her tager vi ofte en gruppe børn med, og tilbringer en hyggelig eftermiddag omkring disse aktiviteter.

Vi forsøger året rundt at have et aktivt udeliv. Vi tager på cykelture, på fisketure, og på skovture til Dronninglund storskov, som kun ligger 5-6 km fra institutionen.

Vores bålplads er et meget populært sted, hvor vi ofte laver mad over bål, såsom ”supersuppe”, pandekager, varm cacao og de fisk vi fanger. Meget af bålhyggen består også i, at vi sidder omkring bålet med vores snitteknive og snitter i træ.

Udover at vi vægter leg, bevægelse og udeliv højt, har vores børn også gode muligheder for at udfolde sig på vores kreative værksteder. Vi forsøger i høj grad at understøtte og gribe børnenes egne ideer til kreativ udfoldelse, da dette er vigtigt for at udvikle en kreativ og fantasifuld tænkning hos det enkelte barn. På vores syværksted omdannes masser af genbrugsstof eksempelvis til bukser, tasker, puder, sovedyr m.m. Vi har såvel et indendørs som et udendørs træværksted under halvtag, hvor der laves alt i træ, ligesom der laves mange ting af elektroniske genbrugsting. Det er også på vores træværksted vi har lavet en del udstyr til rollespil.

Vi har et godt lille male og keramikværksted, som giver plads til de fleste af børnenes kreative ideer. Her arbejdes der især med keramik, maleri, karton ,smykker m.m. Her på værkstedet er der blevet lavet rigtigt mange gaver til mor og far.

I institutionen har vi nogle musikglade medarbejdere, som laver musik med børnene. En fast årlig tradition er arbejdet med en gruppe børn omkring en ”musikudgivelse” på CD. Her laver medarbejderne den grundlæggende musik med trommer, bas og guitar, og de børn der kan spille lidt på et instrument spiller med. De øvrige børn synger sammen eller solo på forskellige udvalgte melodier, der så til sidst bliver indspillet på CD.

Lillefrit:

Lillefrit er en del af fritidscenteret, hvor vi har de ældste børnehavebørn (fra ca. 5 år)

Solsikken:

Modtager studerende i øvelsespraktik.

Åbningstid:

6:00 til 17:00

Arbejdstider tilrettelægges indenfor dette tidsrum i samarbejde med den studerende.

Praktikstedets Studietilrettelæggelse og vejledning.

Program for modtagelse og det videre forløb:

1. Inden praktikstarten - forbesøg

2. Forventninger til den studerende.

3. Vejledning.


1. Forbesøg:

Velkommen i Landsbyordningen i Flauenskjold.

Møde målgruppen og oplever praktikstedets atmosfære.

Lære landsbyordningen og dens muligheder at kende.

Få skabt kontakt til børn og voksne.

Indgå i dagligdagen samt udvise almen
interesse / nysgerrighed overfor den forestående
opgave.

Iagttage børnegruppen samt samspillet
mellem børn og voksne.

Diskuterer gensidige forventninger samt klargøring
til lærings målene.

2. Vore forventninger til den studerende i praktikken:

Være igangsættende og aktiv (er gældende for alle
studerende uanset hvilke periode der er gældende).
Arbejde med stærke og svage sider.

Overblik.
Tage ansvar overfor:
- Egen læring (studerende)
- Som medarbejder er du en vigtig del af den samlede personalegruppe.
- Aktiviteter planlægning og udførelse.
Kritisk – observerende – reflekterende.

Når du er godt i gang og føler dig hjemme:

Med udgangspunkt i landsbyordningens muligheder og egne ideer arbejdes der med:
• Planlægge – MÅL
• Udførende – MIDLER
• Bedømme – METODE
• Deltage aktivt i husets møder.
• Evalueringer såvel fra vejleder som den samlede personalegruppe

Mod slutningen skal du gerne opleve:
• Eget faglige ståsted
• Gensidig evaluering / vurdering af den studerende, vejleder samt øvrige medarbejdere i afdelingen



Relevant materiale :

• Forældrefoldere og andet materiale om landsbyordningen, samt skolens folder.
• Praktikbeskrivelse.
(• Ansættelsespapirer (lønnede)).

Introduktionsmøde med vejleder:

• Kendskab til den afdeling, som den studerende skal
være tilknyttet
• Kendskab til vejleder samt øvrige personale i
gruppen
• Fornemmelse af børnegruppen / dagligdagen
• Tanker om læringsmålene

I øvrigt:

• Udarbejde mødeplan i fællesskab samt evt. ønsker
om frihed i forbindelsen med ferie m.v
• Kendskab til indeværende indsatsområder såvel i
SFO samt skole
• Fotograferes til opslagstavlen

1. Uddybende præsentation. Hvem er vi?

2. Udveksle fælles forventninger til perioden.

3. Snakke om stærke og svage sider. Blandt andet med
baggrund i tidligere praktik periode(r).

4. Begynde udarbejdelsen af målformuleringer på
baggrund af den studerendes mål, studieordningens
krav samt tilpasse disse efter praktikstedets
forventninger

5. Midtvejsevaluering. Denne foretages i samarbejde
med det øvrige personale samt evt. med kommentarer
fra skoledelen

6. Afdelingsmøde. Et fast punkt "studerende"

7. Dagbog. Den studerende laver dagbog. Hvad og hvorfor ?

8. Struktur for de fremtidige vejledningstime
Skriftlig dagsorden udarbejdes i fællesskab eller
iflg. aftale.


9. Uddybende forklaring på indsatsområderne for såvel i SFO som skolen
Inden praktikstart:

• Vi laver forældreinformation (skrift/ billede / på
opslagstavlen, meddelelse i nyhedsbrev)
• Besked til alle afdelinger (hvem, hvornår samt
opgaver i praktikken)
• Give beked til skolen.
• Give information til børnene angående opstart

Introduktionsmøde:

Der er følgende dagsorden:

• Velkomst

• Kort præsentation af alle

• Introduktion af stedet. En kort gennemgang af SFO I
én gennem tiderne - og NU

• Et FÆLLES ansvar at have studerende i Landsbyordningen

• Praktiske oplysninger:

1. Tavshedspligt / Straffeattest

2. Fravær ved sygdom m.v

3. Diverse mødevirksomhed (personalemøder,
afdelingsmøder, personaleweekends og andet)

4. Indsatsområder på skolen samt i SFO

5. Ansvarsområder, indkøb

6. Timer - / timeopgørelse ( medansvarlig)

7. Fælles konferencetime omkring ledelse med leder

8. Ønske om en evaluering af dette materiale

9. Andet


Den 1. Vejledningstime:

1. Evaluering af den første uge. Hvordan er det
gået? – let / svært

2. Lave rammeplan

3. Fortsat arbejde med målfastlæggelsen


Vore forventninger til dig som kollega

- At du tager del i det daglige arbejde.
( skriftligt arbejde, mødeaktivitet, formidler /
tager kontakt m.m.)

- At du giver dig selv lov til at være dig, både når
du er glad, sur, ked af det, forvirret, skør,
under ansvar og hensyntagen.

- At du er samarbejdsvillig – med hensyn til hele
skolen, forældrene og andre samarbejdspartnere.

- At du giver din mening til kende – bidrager med
dine iagttagelser, ideer og forslag.

- At du – OG VI - giver DIG lov til at være studerende

- At du er åben / ærlig, og at du er indstillet på
at give / modtage kritik konstruktiv kritik er med til at skabe forandring - og derved udvikling.

- At du tager del i det ansvar, der er nødvendigt
for at gruppen / huset kan fungere mest
hensigtsmæssigt.

- At du vil være med til at holde gejsten / humøret
oppe


Når trygheden er der, så FORVENTER vi:

1. At du siger din mening
2. at du selv beder om hjælp
3. At du siger fra, når dine grænser er nået
4. At du vil være med til at gøre hverdagen sjov /
udviklende

VELKOMMEN OG GOD ARBEJDSLYST

Personalet i Flauenskjold Landsbyordning

Jens Christian Jensen
Leder

Særlige forventninger

Se ovenfor!

Anbefalet litteratur

Erik Sigsgaard: ”Skæld ud”.

Erik Sigsgaard: ”Hvad er et godt seks års liv?”

Lis Møller: ”Anerkendelse i praksis”.

Berit Hertz og Frank I. ”Mere anerkendelse i børnehøjde”.


Dokumenter
(Her indsættes links til relevante dokumenter på hjemmesiden)

Under udarbejdelse.




Klik for at åbne eller højreklik for at gemme.